Så er det i aften.... 

Sidste chance - i år - for at blive skræmt og underholdt af Fortæller heksen 

Meld dig på Facebook siden: Fortæller heksen og få en siddeplads.

(eller skriv en besked her på siden)

Kl.19.30 på Frederiksberg

Muha ha ha ha 

Et gyseligt digt...

Ved den sorte vold

Slår klokken tolv

Et skrig isner ud

Rammer din hud

Er der mon noget om snakken?

Du fryser i natten

Så ser du katten

Med øjne så døde

Du bliver dens føde

Tag dog benene på nakken!

Halvvejs hjemme

Kan stadig fornemme

Skriget og katten i dine hæle

Den døde kat er en af de fæle

Der er noget om snakken!

Vågner badet i sved

Har løbet lagnet af led

Tænder lyset

Glemmer gyset

Indtil natten flænges af et miauuu

Den enarmede graver på Solbjerg Kirkegård

En lille forsmag på u-hygge fortæller aftenen d.31.10 

Den enarmede graver på Solbjerg Kirkegård

For et par uger siden gik jeg en tur på Solbjerg kirkegård. Der er så smukt om dagen, i solskin. Ti vilde heste kunne ikke trække mig der ind om aftenen. Jeg har mange gange gået forbi om natten, og småløbet forbi den sorte indgang for ikke at blive opslugt af mørkets skabninge.

Min tur foregik i høj sol, så jeg gik og nød de begyndende efterårs farver. Et stykke inde på kirkegården stod en gammel mand - en graver og gravede en grav. Han havde halvanden arm og havde udviklet en sindig system hvor han skubbede skovlen med armstumpen og kastede jorden med den anden.

Det er ikke så ofte jeg har set en grav blive gravet, så jeg gik hen til ham og spurgte ham om han vidste hvem graven var til.

"Ja, en stakkels mand som døde ensom og forladt af alle" Svarede han.

Vi snakkede om det at dø ensom, hvor slemt det må være. Jeg beundrede hans graveteknik og kommenterede "At det må da kræve en masse kræfter" Hvorpå han svarede:

"Tjoe, men det er efter mange års øvelse og armen har været væk i endnu flere"

Jeg kunne ikke dy mig for at spørge hvordan han havde mistet armen.

"Jeg var dyretæmmer i et cirkus i mine unge dage, jeg kom for tæt på en tiger og så var mine dage talte som domptør"

Jeg sagde tak for snakken, gik videre og nød solen og den dejlige oplevelse. 

Et par dage senere kom jeg tilbage, nysgerrig efter at se hvem der var begravet i den nye grav og håbede på at møde den enarmede graver igen.

Da jeg kom til den grav, jeg så graveren grave forleden, stod der en gravsten som øjensynligt havde stået der i mange, mange år, beplantningen var mest ukrudt. Jeg troede et øjeblik jeg var gået forkert, men jeg havde lagt mærke til et træ som snoede sig helt specielt, ved siden af det sted hvor graveren stod. Det stod der stadig. På gravstenen ved siden af det snoede træ stod der: 

Hans Einar Jensen. 

Domptør og graver af guds nåde

Født 1. januar 1891 - Død 31.oktober 1957

Det varer nok lidt tid, før jeg går en tur på Solbjerg kirkegård igen. 

Sæt et stort X i kalenderen d.31.10 - om aftenen...

Der sker hemmelige ting!!!
Muha ha ha

Sol, saft og sandaler!

Fortæller heksen kravler nu i skriveskjul og ønsker alle en skøn, solskinsberiget og fantasifuld sommer
 

Her er Djævelens Poppel "live" ;0)

Oh, du Danske sommer

Det, der med regnen, det er en ommer!!
Hvis du ikke arter dig og bringer sol og varme
Skal jeg personligt varme dine arme bag-tarme!
Nu med trussel og så med gulerod
Hvis du vil være nok så-god
Skal jeg danse og synge, den hele sommer
Prise din varme og spise dine blommer

Med gode sommer hilsner
Fortæller heksen

Henryetta Hawk - en pirathistorie 

Historien om en dansk pige i der i det 18. århundrede oplever, at blive enke i et tidlig alder. Hun arver et magisk kort, som fører hende mod mange skatte. Det lykkedes hende at få hemmelighederne ud af kortet, og begiver sig mod den største skat af alle.Sultan Alladihn el Sulemanns skat. Efter en rejse over Bulgarien, hvor hun bliver kidnappet, får et barn, bliver befriet af sine venner drengene Bill, Will og Christian, begiver Henryetta og hendes venner sig mod det endelige mål. I afsnittet her befinder Henryetta og hendes venner sig i en parallel verden.Men det mest forunderlige er at hun har været i live indtil 2013, hvor hendes tip tip oldebarn bliver kontaktet af en mærkelig advokat. Det er ham der fortæller historien...

Ro, som var kommet først til balkonens kant, stod med åben mund og så på en have med et stort bassin, fuld af vand og et springvand i midten. Blomster i alle farver, blomstrende træer og træer med frugter, fugle i alle størrelser fløj eller gik rundt. Små aber løb rundt og spiste frugterne, drillede fuglene. Pludselig dukkede en abe op foran Ro. Hun hoppede af forskrækkelse, men genvandt hurtig besindelsen.

Aben var nysgerrig og kravlede op på Ro. De andre stod og så på haven og Ro med samme forundring som Ro havde gjort.

”Hvor kom du fra, lille ven?” Ro kiggede ud over balkonkanten og så et reb som var bundet til en af balkonens balustre. 

”Nåe, du er kravlet op af rebet”

Hun aede aben, som takkede ved at hive hende i håret, hoppede tilbage på balkonens kant og fortsatte ind langs en smal gang på etagen.

Da hun vendte opmærksomheden mod gruppen igen, var Will på vej ned af rebet.

Resten af gruppen fulgte efter som perler på en snor, da han stod sikkert nede og holdt rebet.. Bill blev ved med at lade de andre komme foran, til han til sidst stod alene oppe.

”Kom nu onkel Bill, her er så smukt”

”Jeg tør ikke” Lød det meget stille oppe fra

”Hva sagde du??” Lød det skrapt fra Henryetta

”Jamen, jeg tør ikke. Jeg er bange for højder og der er meget lang ned”

”Kom nu din landkrabbe” Det var en af sømændene, som altid var hjælpsom og altid smilede. Selv når det var storm og skibet blev slynget rundt. Han blev kaldt smilende Soren, han var vidst nok svensk.

Bill kravlede over balkonkanten med så meget møje, at de andre var ved at tisse i bukserne af grin.

”Ja, gør I bare nar. I.. I vandskabninge! I hallunker… I klabautermænd!”

Da han endelig var nede, rystede han så meget over hele kroppen, at han havde svært ved at stå stille. Han tog et skridt tilbage for ikke, at falde og trådte uden for stien, på en smuk rød blomst. Solen havde skinnet i haven, indtil dette sekund. Himmelen blev omgående mørkegrå, dyrene flygtede i læ og en regn så hård, at den slog alle blomster og blade til jorden, faldt kort efter. Regnens styrke tiltog for hvert øjeblik.

”Vi må i ly for regnen inden den skader os”

En pompøs indgang med statuer der vogtede på begge sider, viste sig til venstre for den indgang de havde benyttet tidligere. Indgangen lå for enden af en smal sti, gemt bag nogle træer, som nu igen var nøgne, på grund af regnen. 

Da hele gruppen var samlet under halvtaget, var regnen så stærk at de kunne se barken på det nærmeste træ, blev skrællet af. Bag dem var en kæmpe port, af massiv træ. Mønstret på porten viste en masse blomster viklet ind i hinanden og i midten et skelethoved, med dybe øjenhuler. Porten var låst, eller i hvert fald ikke til at få op. 

Regnen styrtede ubønhørligt ned over haven og Ro spekulerede på om alle dyrene var nået i sikkerhed. Imens stod Bill, Will, Christian og Henryetta og kiggede fra kortet til porten og tilbage igen. 

De sømænd der var taget med, stod enten og stirrede tomt ud i regnen eller fulgte med i  samtalen om porten. Flere af dem havde undervejs både fortrudt og tvivlet på rejsen. Ingen sagde noget og alle håbede, at Henryettas historier viste sig at være sande. Tanken om at vende hjem tomhændet efter, at havde været alt dette igennem… Eller endnu værre, at strande i denne verden, for aldrig mere at gense familien, kæresten, kone og børn.

”Der skal indsættes noget i øjenhulerne på kraniet" Will stod med begge pegefingre i hver øjenhule. Bill kiggede op fra kortet.

”Ja, her står – hm hm - noget med noget der er blodrødt. Noget af teksten mangler. Vi skal finde noget blodrødt, at komme ind i øjnene på kraniet på døren.”

Der lød et højt klik fra døren.

”Blod, er jo blodrødt” Ro stirrede på Will som stod helt forstenet og stirrede på sine pegefingre, eller resterne af dem. Hans brøl lød som de kameler der havde vækket dem om morgenen. 

Henryetta skyndte at komme Will til hjælp, inden han besvimede.

I det samme gav døren efter og åbnede bag dem med et suk. Lige inden for døre forbandt Henryetta Will, med assistance fra en af sømændene. Imens så de andre sig om i rummet. 

Inde for døren gik man et par trin ned. Rummet var oplyst af en fakkel, som blev tændt i det døren åbnede sig. Rummet var halvmåneformet, i midten stod en stensarkofag, bag den var tre døre der gik i hver sin retning. Bill undersøgte dørene, som alle viste sig at være låste. Dørene havde ingen mønstre og intet adskilte den ene dør fra den anden. Sarkofagens låg var tungt, men ikke tungere end at da alle skubbede til, rykkede det sig lige nok til man kunne se ned i den... 

Blanke tanker

Jeg har for første gang i meget lang tid en weekend hvor jeg ikke skal noget - overhovedet!
Så var det at jeg tænkte, at jeg hellere måtte se at få alle de historier der har hobet sig op i min hjerne, ned på skrift, så skete der .. ingen ting.. Helt blank.. Tænkte, at lidt tv-kiggeri måske ku' gøre en forskel...

Inden jeg nåede så langt, blev jeg helt filosofisk over hvad de stakkels mennesker gjorde, før tv'et kom til verden..
De måtte underholde sig selv!!!!! J

Så udspandt der sig en indre bedstemor-monolog i mit hoved, om nutidens mennesker der kræver og forventer at blive underholdt. Hvis altså de ikke lige selv-i-scene-sætter sig selv i et show for, at blive kendt i 5 min.. Kendt for at ha de største attributter/være mest "blond"/kunne gøre noget ligegyldigt på den mest pinlige måde... Men det er jo også en måde at bruge tiden på.

Alt det tankeværk førte til disse sætninger - og på forhånd undskyld :0)

Selv-i -scene-sættende kvinde med sceneskræk søger lyssky scenarier..

Underlig underholdning ønskes af underholdnings-bidrags yder

Frisør med skelsættende frisyre, friserer friske fyre

Skilsmisseadvokat med separationsangst, mangler klienter med ordnede forhold

Blondine barberer "Barbie" mon Ken blir' balstyrisk

Ballade mager reparerer brugte og slidte ballader

Farveblind sort-seer ser rødt

Optimist-jolle sejler, diskvalificeret p.g.a. pessimisme

Frustreret fortatter forgriber sig på faglitteraturen og begår et op-slags-værk..

                                                                     Rigtig god påske!!!

Her kommer et digt fra min digt rodekasse:

Hvem har taget ordet

Jeg kan ikke finde det

Havde det ellers lige på tungen

Havde så mange at sige

På række

Som sku gi mening

Hva’ faen er meningen

Når jeg ikke engang selv kan se den

Hvem sku så

Mere fra Henryetta Hawk - en pirathistorie

                                              Skibet Victoria med fuld (!) besætning

Jeg har siddet og leget lidt videre med Henryetta i vinterferien, her er en smagsprøve..

Hvis der er nogen der ude der vil læse mere - giv lyd :0) 

Til jer som ikke har læst første del, eller ikke husker den, er her et resume:

Henriette Høeg er i begyndelsen af 1800 tallet, lykkelig gift med sømanden Hans, han dør pludselig og efterlader hende velhavende og med et mystisk kort. 

Hun forlader Danmark, lader sig gamle identitet sløre ved, at skifte navn og bosætter sig for en tid i London. Her finder hun ud af mere om kortet, at det er magisk og kan føre hende til skatte i hele verden. 

Klædt ud som drengen Henry, får Henryetta hyre på skibet Victoria som dæksdreng, hos den berømte og berygtede kaptajn Black Stewie. Hun avancerer til kabysknægt og ender som skibskok. Undervejs bliver hun ven med Christian og brødrene Bill og Will. 

Sammen kaster de sig ud for at finde skatte og kortets mysterier. Det sidste ved drengene dog ikke endnu, da Henryetta holder hemmeligheden for sig selv. De lægger til ved Guldlysten i det afrikanske kontinent, hvor de skal finde den hvide mand. For at finde ham må de først finde en kannibal stamme. 

Her hvor anden del begynder er drengene og Henryetta, kommet tilbage til skibet. Henryetta har fået sit "gamle" job som skibskok igen, nu som hende selv. 

Skibet er på vej ud mod nye havne, steder at handle og bytte varer.. 

Historien om Henryetta fortælles af advokaten H.C Studsebjerg til Rosalina Høg, som er efterkommer af Henryetta

Henryetta Hawk del 2

Allerede dagen efter bankede jeg på hos HC og Brigitte igen. 

Jeg havde ikke sovet mange timer og de få timer jeg havde, havde jeg vandret rundt i London i gamle dage, fundet en skat på et kloster, snakket med gamle søulke og kæmpet mod kannibaler.

Brigitte åbnede og med en mine som om jeg var ventet, hun bad mig sætte mig. Foran mig stod en kop og en tallerken med smurte nybagte boller, tandsmør igen. Jeg ender med at veje 100 kg hvis jeg fortsætter med at komme her.

HC kom ind i stuen nybarberet, sirligt påklædt, løsnede manchet knapperne, satte sig og fortsatte fortællingen som om han bare havde været på wc et øjeblik.

”Efter mange måneder på havet, var Henryetta og drengene blevet temmelig velhavende. De havde vænnet sig til søluften og havde ikke travlt med at komme hjem. Henryetta kunne tyde det meste af kortet, men kunne ikke finde ud af hvad de tegn i venstre hjørne af kortet betød. Lige meget hvor mange sprog hun lærte sig, var der intet der hjalp.

En dag da hun stod i kabyssen godt begravet i tankerne, om hvordan livet med Hans derhjemme ville havde været, lød der et råb fra udkigstønden. 

Normalt lød råbet ”Land i sigte” eller ”Piratskib forude” eller ”Storm forude” Dette råb havde lydt: ”Kæmpe slange forude!”

Alle samledes på dækket og spejdede efter slangen. Efter et par minutter i tavshed, blev vandoverfladen brudt af et hoved på størrelse med skibet, et par røde øjne, en kæmpe mund og næsebor så store, så en voksen mand kunne gå oprejst ind i dem. Slangen pustede vand ud, så hele besætningen fik brusebad. Resten af dens krop fortabte sig ud i horisonten. Søslangen svømmede rundt om skibet, lagde sig til rette om det. Ikke engang en storm ville ha' kunnet rokke det.

Alle stod tavse, dryppende og kiggede på uhyret, nærmest i trance. 

Indtil Henryetta brød tavsheden. ”Jeg tror den har øjenbetændelse”

Et par begyndte at grine, snart stod hele besætningen og lo så tårerne sprøjtede.

”Den var go Henry, øjenbetændelse!” Alle havde vænnet sig til navnet, så det hang ved.

Black Stewie, dunkede Henryetta i ryggen og gik smilende op på broen.

”Jeg, mener det. Den har øjenbetændelse. Det er derfor den ligger her”

”Gi den et øjenkompres, så bliver den sikkert rask” Stemmen kom fra Big Robert, som havde hadet Henryetta siden han blev kølhalet på grund af hende.

Alle blev stille og så på Big Robert. Han tog et skridt i mod Henryetta, hvor efter fire besætningsmedlemmer trådte ind foran Henryetta.

Henryetta fortsatte

”Jeg ved godt det lyder skørt, men jeg har brug for hjælp til at blive hejst ned til søuhyret” 

Flere meldte sig og efter lidt forberedelse, blev hun hejst ned til dyret.

Alle gøs da hun satte foden på dyrets næse. Slangen fulgte hende med øjnene, som løb i vand. Den blinkede, men lod hende ellers træde på sig. Efter hende blev en spand hejst ned, fyldt med væske. En suppe af urter Henryetta havde skyndt sig at lave. Hun nærmede sig forsigtigt dyrets øjne. Hun kunne se hvordan betændelsen lå i kanterne.

”Din stakkel, det må gøre ondt.”

Hun rensede dens øjne og forsøgte efter bedste evne at dryppe urtevæsken i dens øjne. Dyret lå helt stille og lod hende gøre det. Blinkede kun et par gange. Da hun var færdig, satte hun sig på hug og aede dyret. Efter lidt tid faldt det i søvn. Da hun blev hevet op, hjalp Black Stewie hende over kanten.

”Hvad gør vi, vi kan jo ikke komme nogen vegne nu?”

”Vi venter, han skal lige sove, så er jeg sikker på at han svømmer væk. Lad os holde en fest, nu behøver vi jo ikke holde kursen.”

”Du har ret, Henry! Frem med Rom og instrumenter!”

Næste morgen vågnede alle da skibet duvede en smule. Bill hang ud over rælingen og var helt grøn i hovedet.

”Den er væk” Viskede han.

...

Nytårs løfte

Jeg håber at alle kom godt og festligt ind i det nye år!

I kommende år vil jeg bestræbe mig på, at være mere blog aktiv. Med historier og andet skribleri fra fantasirode kassen. Har du noget du gerne vil læse en historie om, tøv ikke med at skrive!
Du kan skrive her på bloggen eller til: livingstories.cs@gmail.com

Historier kommer først rigtigt til live, når der er nogen der oplever dem - enten på et lærred eller på det indre lærred, så får du en trang til at udbrede kendskabet til Fortæller-heksen, skal du heller ikke tøve! :0)

Her er et lille nytårsønske for jer alle

Med nytåret kom en tom kalender
Står du nu med tomme hænder
læs en bog, syng en sang
og oplev glæden endnu en gang
Er dine hænder derimod fyldte
så kast det bort og gå på stylte :0)
Se til at dit indre barn
får leget nok, det lille skarn
Så kommer solen og det nye år
så velkommen som en kaffetår
Med ønsket om et farverigt og fantasifuldt
2013

Fortæller-heksen

Ps. du kan også tilmelde dig Fortæller-heksens venner på facebook