lørdag den 22. februar 2014

Smagsprøve fra Patturien 2 - 

Ondskabens Have. 

Læs den før din mor!!!

... ”Han er kun 6 år, Liva. Helt alene i verden og hans evner som Patturie er brudt ud i lys lue. Helt bogstavelig talt! Han er ild-Patturie. Han har ingen i verden der kan hjælpe ham og nu er han blevet væk. ”
”Hvad med hans forældre”
”De... de kan ikke hjælpe ham. De er ikke mere”
”Hvad siger du? Er hans forældre døde og han er helt alene!?”
”Ja… han er helt alene”
Hun fortalte mig om lidt mere om ham, hvor han boede og hvornår han forsvandt.
”Du sagde, at hans forældre er døde, hvorfor bor han så hjemme? ”
”Han bor heller ikke hjemme, han er stukket af den stakkel. Jeg er så bange for at han er taget til den Forbudte have. Du kender børn, de er så nysgerrige”

Jeg ved ikke meget om børn, men moster Fanny er håbløs når det gælder børn. Det kan jeg tale med om, fra de få gange jeg måtte passes af hende, da jeg var barn.
Hun fik gjort og sagt alt det, man ikke skal som voksen. Hun skræmte mig fra sans og samling, og den sidste gang jeg blev passet hos hende, sad jeg under et bord i fire timer, rystende af angst. Indtil min mor kom og hentede mig. Hun måtte love, at jeg aldrig mere skulle passes af moster. Efterfølgende brugte min mor meget energi på at fortælle mig, hvor stor en fantasi moster har og at den nogle gange går lidt over gevind.

”Han går helt alene rundt og med de store kræfter han har, kan han komme til at gøre nogen eller sig selv fortræd, Liva. ” Sagde moster med gråd i stemmen.
Jeg fik lidt oplysninger om den Forbudte have og lovede moster at finde ham.

Sladre Tanten

Den Forbudte have skulle ligge midt i byen, ved siden af torvet. Jeg havde aldrig hørt om den før.
Man skulle, ifølge moster, stille sig med halvt lukkede øjne med de første solstråler i ryggen og kigge på statuen af Hans Hermand Hansen; byens grundlægger. Ved siden af ham og torvet, er en lille park, hvor alle byens hunde bliver luftet. Med det resultat, at ingen andre bruger parken.
Da jeg var barn holdt vi børn væddeløb igennem parken, det gjaldt ikke kun om at komme først, men også om at have rene sko. Der var sjældent nogen der vandt.

”Man skal selvfølgelig også kunne noget inden for magi-branchen, for at kunne se det” Havde hun henkastet sagt.

Helt almindelige mennesker ville ikke kunne finde den. Hun kunne, eller ville ikke rigtig ud med, hvorfor haven hed den Forbudte have..."

Hvis du er blevet nysgerrig efter mere - fortæl det her og på Facebook siden: Fortaeller heksen.