Her er en smagsprøve på min næste bog...
Henryetta
Hawk
Fortiden kalder
Morgen,
alt for tidligt. Jeg sjosker igennem køkkenet, sætter vand over til te, i
gangen
samler jeg dagens post op. En sølle kuvert med mit navn på. Ingen
adresse. Jeg ligger
søvnigt kuverten fra mig på køkkenbordet, gaber mens jeg
tilbereder min te og får øje
på kuverten igen igennem mine tårefyldte øjne.
Ingen adresse!
Jeg
flår brevet op. Der står med krøllede og svært læselige bogstaver;
Kjaere
efterkommer af H. Hawk. Eftersom du er den eneste nulevende efterkommer af
Henryetta Hawk bedes du møde op hos Hr. Advokat H.C. Studsebjerg på fredag
kl.9.00
Ingen
adresse, ingen underskrift - og hvem pokker er Henryetta Hawk??
Fredag
er i morgen, der har jeg fri. Jeg søger uden held på nettet efter en H. C.
Studsebjerg. Til sidst ringer jeg til Advokatsamfundet for, at høre om de
kender til Hr.
Studsebjerg. Han har kontor i Dragør, Kongelundsvej 700. Hele
dagen er jeg mentalt
fraværende på arbejde, overvejer konstant om jeg skal tage
derhen, om jeg skal tage
nogen med, eller om det hele er en joke.
Beslutningen tager sig selv. Næste morgen vågner jeg tidligere end jeg plejer. Jeg
klæder mig på som, om jeg skal på overlevelsestur og begiver mig afsted. Lidt i
8 er
jeg på Kongelundsvejen og opdager at den ender ved nr 658. Jeg bliver svært skuffet og
begiver mig hen mod
busstopstedet for at vente på returbussen.
Ved
busstopstedet står en lille og meget buttet mand.
"Er dit navn Signe Rosalina Høg?"
Jeg
vender mig overrasket og forskrækket om.
"Hvem spørger? Svarer jeg i en snerrende tone.
"Undskyld, min uhøflighed. "Svarer
manden og tager en latterlig lille hat af med sine
meget buttede fingre. Jeg når
at undre mig over, at han overhovedet kan holde den lille
hat på sit store
hovede
"Mit navn er Hans Christian Studsebjerg, Advokat. Jeg
beklager denne lidt besynderlige
måde at lokke Dem herhen."
Hele
min krop må signalere alarmberedskab, da han fortsætter:
"Jeg beklager virkelig, men det er yderst nødvendigt at
tage sådanne forholdsregler. I
tilfælde af nogle skulle forfølge Dem"
"Hvem skulle forfølge mig og hvorfor skulle de dog det??"
"Kom! Kom med denne vej."
Advokaten, eller hvem han nu er, tager min
hånd og begynder at hive mig mod en lille
græssti mellem to hække, som virker
til ikke at blive brugt så ofte, for græsset er højt..
og vådt.
Resten af Henryettas eventyr kan læses i bogen som udkommer engang i 2013
