Viser opslag med etiketten Andet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Andet. Vis alle opslag

torsdag den 2. januar 2014

En hyggelig januar blues


December måned smuldrede mellem mine hænder og pludselig stod jeg her i 2014. Med ørerne fulde af efter krudt-knald og klangen af pigekoret der sang "Svææært væælkomn..."

Jeg har lavet juleteater med børnene på mit arbejde. Stykket kom til verden på baggrund af deres improvisationer og ideer. Jeg skrev det hele sammen og så stod de med et stykke fuld af Zombie nisser, en falsk julemand som i virkeligheden var en trold og en berømt sanger nisse Bustin Jiber der kumme synge dem alle tilbage hvor de kom fra. Alle overlevede og det blev jul!

Jeg havde lovet mig selv at få lidt julehygge her på bloggen, det skete ligsom ikke.

For at råde bod for det kommer her et Januar digt:


Nøj for et år, der nu er udrendt
hvis man ku, sku man ha det på print
Bare for at huske alle detaljer
alle gerninger og bataljer
Ej, ved nærmere tanke så måske ikke
tænk på alt de skumle ord og mærkelige skikke
Der i løbet af året er sagt og gjort
ind i mellem noget gevaldigt ... smør
Men med hellikopterblikket
ser jeg - ud over resterne af juleslikket;
en masse dejlige oplevelser og sjov,
en del sagte ord, nogen gjorde mig flov
Mennesker der skubber, hiver og krammer
hjerter der synger eller står i flammer
Eventyr og væsner får ben at gå på
Jeg fandt mine helt egne at stå på

Tak for et dejligt 2013!
Jeg glæder mig til et helt nyt og eventyrligt 2014




onsdag den 30. oktober 2013

Så er det i aften.... 



Sidste chance - i år - for at blive skræmt og underholdt af Fortæller heksen 
Meld dig på Facebook siden: Fortæller heksen og få en siddeplads.
(eller skriv en besked her på siden)
Kl.19.30 på Frederiksberg


Muha ha ha ha 

lørdag den 21. september 2013

Sæt et stort X i kalenderen d.31.10 - om aftenen...

Der sker hemmelige ting!!!
Muha ha ha

lørdag den 6. juli 2013

Sol, saft og sandaler!



Fortæller heksen kravler nu i skriveskjul og ønsker alle en skøn, solskinsberiget og fantasifuld sommer
 






Her er Djævelens Poppel "live" ;0)

lørdag den 23. marts 2013

Blanke tanker

Jeg har for første gang i meget lang tid en weekend hvor jeg ikke skal noget - overhovedet!
Så var det at jeg tænkte, at jeg hellere måtte se at få alle de historier der har hobet sig op i min hjerne, ned på skrift, så skete der .. ingen ting.. Helt blank.. Tænkte, at lidt tv-kiggeri måske ku' gøre en forskel...

Inden jeg nåede så langt, blev jeg helt filosofisk over hvad de stakkels mennesker gjorde, før tv'et kom til verden..
De måtte underholde sig selv!!!!! J

Så udspandt der sig en indre bedstemor-monolog i mit hoved, om nutidens mennesker der kræver og forventer at blive underholdt. Hvis altså de ikke lige selv-i-scene-sætter sig selv i et show for, at blive kendt i 5 min.. Kendt for at ha de største attributter/være mest "blond"/kunne gøre noget ligegyldigt på den mest pinlige måde... Men det er jo også en måde at bruge tiden på.

Alt det tankeværk førte til disse sætninger - og på forhånd undskyld :0)

Selv-i -scene-sættende kvinde med sceneskræk søger lyssky scenarier..

Underlig underholdning ønskes af underholdnings-bidrags yder

Frisør med skelsættende frisyre, friserer friske fyre

Skilsmisseadvokat med separationsangst, mangler klienter med ordnede forhold

Blondine barberer "Barbie" mon Ken blir' balstyrisk

Ballade mager reparerer brugte og slidte ballader

Farveblind sort-seer ser rødt

Optimist-jolle sejler, diskvalificeret p.g.a. pessimisme

Frustreret fortatter forgriber sig på faglitteraturen og begår et op-slags-værk..





                                                                     Rigtig god påske!!!



søndag den 6. januar 2013

Nytårs løfte

Jeg håber at alle kom godt og festligt ind i det nye år!

I kommende år vil jeg bestræbe mig på, at være mere blog aktiv. Med historier og andet skribleri fra fantasirode kassen. Har du noget du gerne vil læse en historie om, tøv ikke med at skrive!
Du kan skrive her på bloggen eller til: livingstories.cs@gmail.com

Historier kommer først rigtigt til live, når der er nogen der oplever dem - enten på et lærred eller på det indre lærred, så får du en trang til at udbrede kendskabet til Fortæller-heksen, skal du heller ikke tøve! :0)

Her er et lille nytårsønske for jer alle

Med nytåret kom en tom kalender
Står du nu med tomme hænder
læs en bog, syng en sang
og oplev glæden endnu en gang
Er dine hænder derimod fyldte
så kast det bort og gå på stylte :0)
Se til at dit indre barn
får leget nok, det lille skarn
Så kommer solen og det nye år
så velkommen som en kaffetår
Med ønsket om et farverigt og fantasifuldt
2013

Fortæller-heksen

Ps. du kan også tilmelde dig Fortæller-heksens venner på facebook



søndag den 30. december 2012

Kære læser!
Fortæller heksen ønsker alle et skønt og eventyrligt nyt år!
Jeg glæder mig til at vende tilbage med nye historier og andet spas fra fantasirodekassen.



Kæmpe nytårs-trut
Fortæller heksen

søndag den 3. juni 2012

Kære læser!
Nu hvor sommeren ligger lige for fødderne af os, vil jeg høre om der er nogen der har ønsker til historier? Jeg vil skrive korte historier. Det kan være små uhyggelige go'nat historier, selv oplevede historier der får et tvist eller si-fi-krimi. Jeg tager imod udfordringer :0)
På fantasifuld gensyn
Fortæller heksen

tirsdag den 6. marts 2012

Kære læser

Kære læsere!
Jeg beklager mit fravær her på bloggen - snart vil sidste del af Djævelens Poppel komme.
Den samlede historie kan så læses i en kort periode, hvorefter det vil forsvinde fra bloggen.
Herefter vil det kun være korte historier og digte at læse her.
Håber du nyder dem som jeg gør at skrive dem :0)
Fortæller-heksen

søndag den 18. december 2011

Kære læser

Kære læser!
Jeg håber du nyder historien om Djævelens Poppel. Da jeg ud over at skrive historier også er skabs poet, kommer her også til at flyde et digt i ny og næ. Du, som læser tager selvfølgelig det du synes om. :0)
Skriv gerne, hvis du har kommentarer.
Rigtig glædelig og (u)hyggelig jul
Julekram
Fortæller-Heksen