Så er det i aften.... 

Sidste chance - i år - for at blive skræmt og underholdt af Fortæller heksen 

Meld dig på Facebook siden: Fortæller heksen og få en siddeplads.

(eller skriv en besked her på siden)

Kl.19.30 på Frederiksberg

Muha ha ha ha 

Et gyseligt digt...

Ved den sorte vold

Slår klokken tolv

Et skrig isner ud

Rammer din hud

Er der mon noget om snakken?

Du fryser i natten

Så ser du katten

Med øjne så døde

Du bliver dens føde

Tag dog benene på nakken!

Halvvejs hjemme

Kan stadig fornemme

Skriget og katten i dine hæle

Den døde kat er en af de fæle

Der er noget om snakken!

Vågner badet i sved

Har løbet lagnet af led

Tænder lyset

Glemmer gyset

Indtil natten flænges af et miauuu

Den enarmede graver på Solbjerg Kirkegård

En lille forsmag på u-hygge fortæller aftenen d.31.10 

Den enarmede graver på Solbjerg Kirkegård

For et par uger siden gik jeg en tur på Solbjerg kirkegård. Der er så smukt om dagen, i solskin. Ti vilde heste kunne ikke trække mig der ind om aftenen. Jeg har mange gange gået forbi om natten, og småløbet forbi den sorte indgang for ikke at blive opslugt af mørkets skabninge.

Min tur foregik i høj sol, så jeg gik og nød de begyndende efterårs farver. Et stykke inde på kirkegården stod en gammel mand - en graver og gravede en grav. Han havde halvanden arm og havde udviklet en sindig system hvor han skubbede skovlen med armstumpen og kastede jorden med den anden.

Det er ikke så ofte jeg har set en grav blive gravet, så jeg gik hen til ham og spurgte ham om han vidste hvem graven var til.

"Ja, en stakkels mand som døde ensom og forladt af alle" Svarede han.

Vi snakkede om det at dø ensom, hvor slemt det må være. Jeg beundrede hans graveteknik og kommenterede "At det må da kræve en masse kræfter" Hvorpå han svarede:

"Tjoe, men det er efter mange års øvelse og armen har været væk i endnu flere"

Jeg kunne ikke dy mig for at spørge hvordan han havde mistet armen.

"Jeg var dyretæmmer i et cirkus i mine unge dage, jeg kom for tæt på en tiger og så var mine dage talte som domptør"

Jeg sagde tak for snakken, gik videre og nød solen og den dejlige oplevelse. 

Et par dage senere kom jeg tilbage, nysgerrig efter at se hvem der var begravet i den nye grav og håbede på at møde den enarmede graver igen.

Da jeg kom til den grav, jeg så graveren grave forleden, stod der en gravsten som øjensynligt havde stået der i mange, mange år, beplantningen var mest ukrudt. Jeg troede et øjeblik jeg var gået forkert, men jeg havde lagt mærke til et træ som snoede sig helt specielt, ved siden af det sted hvor graveren stod. Det stod der stadig. På gravstenen ved siden af det snoede træ stod der: 

Hans Einar Jensen. 

Domptør og graver af guds nåde

Født 1. januar 1891 - Død 31.oktober 1957

Det varer nok lidt tid, før jeg går en tur på Solbjerg kirkegård igen.