Her er en smagsprøve på min næste bog... 

Henryetta Hawk

Fortiden kalder

Morgen, alt for tidligt. Jeg sjosker igennem køkkenet, sætter vand over til te, i gangen 

samler jeg dagens post op. En sølle kuvert med mit navn på. Ingen adresse. Jeg ligger 
søvnigt kuverten fra mig på køkkenbordet, gaber mens jeg tilbereder min te og får øje 
på kuverten igen igennem mine tårefyldte øjne. Ingen adresse!

Jeg flår brevet op. Der står med krøllede og svært læselige bogstaver;

Kjaere efterkommer af H. Hawk. Eftersom du er den eneste nulevende efterkommer af 
Henryetta Hawk bedes du møde op hos Hr. Advokat H.C. Studsebjerg på fredag kl.9.00

Ingen adresse, ingen underskrift - og hvem pokker er Henryetta Hawk??

Fredag er i morgen, der har jeg fri. Jeg søger uden held på nettet efter en H. C. 
Studsebjerg. Til sidst ringer jeg til Advokatsamfundet for, at høre om de kender til Hr. 
Studsebjerg. Han har kontor i Dragør, Kongelundsvej 700. Hele dagen er jeg mentalt 
fraværende på arbejde, overvejer konstant om jeg skal tage derhen, om jeg skal tage 
nogen med, eller om det hele er en joke.

Beslutningen tager sig selv. Næste morgen vågner jeg tidligere end jeg plejer. Jeg

klæder mig på som, om jeg skal på overlevelsestur og begiver mig afsted. Lidt i 8 er
jeg på Kongelundsvejen og opdager at den ender ved nr 658. Jeg bliver svært skuffet og 
begiver mig hen mod busstopstedet for at vente på returbussen.

Ved busstopstedet står en lille og meget buttet mand.
"Er dit navn Signe Rosalina Høg?"

Jeg vender mig overrasket og forskrækket om.
"Hvem spørger? Svarer jeg i en snerrende tone.
"Undskyld, min uhøflighed. "Svarer manden og tager en latterlig lille hat af med sine 
meget buttede fingre. Jeg når at undre mig over, at han overhovedet kan holde den lille 
hat på sit store hovede

"Mit navn er Hans Christian Studsebjerg, Advokat. Jeg beklager denne lidt besynderlige 
måde at lokke Dem herhen."

Hele min krop må signalere alarmberedskab, da han fortsætter:
"Jeg beklager virkelig, men det er yderst nødvendigt at tage sådanne forholdsregler. I 
tilfælde af nogle skulle forfølge Dem"
"Hvem skulle forfølge mig og hvorfor skulle de dog det??"
"Kom! Kom med denne vej."

Advokaten, eller hvem han nu er, tager min hånd og begynder at hive mig mod en lille 
græssti mellem to hække, som virker til ikke at blive brugt så ofte, for græsset er højt.. 
og vådt.

Resten af Henryettas eventyr kan læses i bogen som udkommer engang i 2013