Kære læser!
Jeg håber du nyder historien om Djævelens Poppel. Da jeg ud over at skrive historier også er skabs poet, kommer her også til at flyde et digt i ny og næ. Du, som læser tager selvfølgelig det du synes om. :0)
Skriv gerne, hvis du har kommentarer.
Rigtig glædelig og (u)hyggelig jul
Julekram
Fortæller-Heksen
Velkommen til Fortæller Heksens magiske univers, med historier, digte og andet fra fantasi dybet.
søndag den 18. december 2011
Da ånden kom ud (et ånds svagt digt)
En dag helt uventet
Kom ånden over mig
Den var kommet ud af lampen
Helt åndet!
Jeg lod mig forføre
Føre med
Fulgte med
I hvert et åndedrag den tog
Ganske forført i hver en fiber
Svømmede jeg med i de luftige tanker
Det var så let
Så ligetil
Indtil jeg faldt med et brag
Der lå jeg på gulvet
Svømmede rundt i min egen
Selvmedlidenhed
Ånden var tilbage i lampen
Jeg stod tilbage og følte mig lidt ånds svag
lørdag den 26. november 2011
I denne cyber-love tid..
Kontaktannoncer:
En brødflov bagersvend
Søger ungdommelig bagerjomfru
Der kan li lugten i bageriet
Pebermø med egen kværn
søger krydderi på tilværelsen
og spicy oplevelser
Gartner ønsker blide hænder
Til at holde i sine grønne
Gerne en med (u)krudt i
Pølsemager med pølsefingre
Er på jagt efter go steg
Kirurg på udkig efter partner
Hvis du ser dit snit
Til at ringe, så tøv ikke
søndag den 13. november 2011
Nu har jeg smidt grillhandskerne
Mens vi venter på Djævelens Poppel....
Nu har jeg smidt grillhandskerne!
Ikke flere flødefarvede ord
Tigger aldrig mere livet om nåde
Med hjertet i sålerne
Rammer jeg tasterne
Skriver jeg på den nye menu:
Livsglædesuppe
Vildtlevende steg i en rand af vildensky
Blandet båndsalat til lyden af lettelsens suk
Kærlighedsfrugter i lyserød skysovs
Du får min afsjælede indersål at se
Hvis du kommer til middag
onsdag den 9. november 2011
Knudemanden
Her er lidt "pausemusak", mens vi venter på 2. afsnit af Djævelens Poppel:
Knudemanden
Jeg rejser mig ved det træ, jeg blev fældet
Heldigvis er jeg ikke helt gået i spåner
Selvom jeg måske får en prop ind i mellem
Jeg mødte en træmand
Han var sq noget at en knude
Han stak en kæp i mit hjul
Og jeg som ellers kørte derudaf
”bang” så lå jeg der
Slået til pindebrænde
Nu rejser jeg mig
Og ser kun splinten i hans øje
Abonner på:
Opslag (Atom)